Bag facaden – Opdag Glyptotekets arkitektur
En omvisning der går helt tæt på museets arkitektur.

På omvisningen dykker vi ned i fortællingerne bag museets bygninger.
Glyptotekets bygning er museets allerstørste kunstværk. Det står som et monument i hjertet af København og skaber en storslået ramme om museets værker og genstande – lige som Carl Jacobsen ønskede, at det skulle.
På omvisningen dykker vi ned i arkitekturen. Vi ser nærmere på materialerne, mosaikkerne og farverne, og vi hører historierne om de tre forskellige bygninger, som museet i dag består af.

Omvisninger på Glyptoteket

Praktisk
Varighed: 45-60 minutter Antal deltagere: maks. 30 Større grupper bedes henvende sig til booking@glyptoteket.dk
Booking og pris
Omvisningen skal bestilles senest 14 dage i forvejen via hjemmesiden. Privatomvisning koster 1.100 kr.
Prisen er eksklusiv entré til museet. Du kan vælge at betale med EAN nr. eller kreditkort. Betalingen sker først efter omvisningen er slut, men skal oplyses ved booking. Vær opmærksom på, at grupper skal ankomme og betale samlet for at få grupperabat på entréen.
For skoler
Grundskoler og ungdomsuddannelser kan booke omvisninger á 60 min. til en særpris: 850 kr. Uddannelsens navn skal fremgå tydeligt i bookingformularen.
Grundskoler og ungdomsuddannelser kan også booke et undervisningstilbud til 850 kr. á 1,5 times varighed, som er dialogbaseret og indeholder praktiske øvelser.

Kunst og idéer i din indbakke
Få informationer om kommende udstillinger, omvisninger, tilbud og meget mere
Tilmeld dig her