Forskning

Glyptoteket er en forskningsinstitution med særlig forpligtelse i forhold til sine samlingsområder. Forskning er en central komponent i museets arbejde, da den nærer, underbygger og informerer store dele af dets arbejde på tværs af afdelinger, i alt fra formidling til udstillinger, katalogisering til publikationer.

Museets forskning skal bidrage med ny viden om sine samlinger af årtusinders kunst og kultur, gøre dem nærværende for nutidens mangfoldige publikum og understøtte museets formål som et centralt rum for kunstoplevelse, klassisk dannelse og nytænkning i såvel dansk som international sammenhæng.

Læs mere om museets aktuelle forskningsprojekter herunder.

Hvidt marmor er generelt blevet opfattet som et typisk billede på antikken. Denne mangel på farve har dog intet at gøre med den antikke æstetik. Tværtimod dyrkede man i antikken et sandt væld af farver, og både antikkens kunstværker såvel som arkitekturen var bemalede i alskens farver.

Efter århundreder eller årtusinder er der dog desværre som regel kun ganske lidt af den oprindelige bemaling bevaret på genstandene, hvilket har medvirket til den fejlagtige opfattelse af hvidt marmor som et klassisk ideal. Dette er ikke ny viden, men et emne, som har været omdrejningspunktet for museets forskning siden 2006.

Denne forskningssatsning har gjort Glyptoteket til nogle af de førende på verdensplan indenfor dette forskningsfelt.

Museets interdisciplinære farveforskning - ledet af klassisk arkæolog Cecilie Brøns i samarbejde med senior conservation scientist, Jens Stenger - er funderet i både et nationalt og et internationalt forskningsnetværk. Således samarbejder museets polykromiforskere med forskellige partnere, både museer, universiteter og private firmaer i Danmark og i udlandet.

Museet har endvidere sit eget laboratorium, hvor forskerne undersøger genstande primært fra museets græske, romerske, etruskiske og ægyptiske samlinger.

Projektet har resulteret i adskillige videnskabelige publikationer samt forskellige former for formidling på og udenfor museet.

Forskningen er finansieret af Carlsbergfondet samt Kirsten og Freddy Johansens Fond.

Læs mere om Glyptotekets farveforskning.

Glyptoteket huser en af de mest betydningsfulde antiksamlinger i Norden. Samlingen er etableret af Glyptotekets stifter Carl Jacobsen, og den var en central faktor i stifterens visioner for Glyptoteket og dets rolle i samtiden.

I ph.d.-projektet ‘Constructing the Past in the Present. Institutional Narrations and the Production of Classical Antiquity at the New Carlsberg Glyptotek’ udforsker Julie Lejsgaard Christensen, hvordan antikken i dag konstrueres og formidles på Glyptoteket gennem museets præsentation af antikke græske og romerske skulpturer.

Projektet undersøger dels, hvordan Glyptotekets praksis i relation til samlingen formes i et dynamisk samspil mellem institutionens fortid og nutid, og dels hvilke museumsoplevelser som opstår i mødet mellem et moderne museumspublikum, de antikke skulpturer, og Glyptotekets udstilling af samlingen.

Med afsæt i nylige paradigmeskift indenfor museologi og antikreception og via empiriske undersøgelser og afprøvninger udfordrer projektet de etablerede historiske strukturer og åbner for nye perspektiver, som fremhæver potentialet i en mere diskuterende formidling af antikken.

Projektet påviser dog også, at Glyptotekets praksis er nært forbundet med museets institutionelle identitet og historie. Dermed synliggøres det, at en forandring af museets praksis kun kan ske gennem en revidering af museets selvforståelse. Ved at diskutere, hvordan en sådan revidering kan repositionere museet og dets historiske arv, rækker projektet udover Glyptoteket som institutionel kontekst og identificerer bredere potentialer og problematikker ved historisk forankrede museumsinstitutioner og deres rolle og ageren i en nutidig samfundsmæssig kontekst.

Projektet er udført i samarbejde mellem Glyptoteket og Aarhus Universitet og med støtte fra Ny Carlsberg Fondet. 

I forskningsprojektet 'Passion eller Politik'? Carl Jacobsens kunstsamling i en socioøkonomisk og kulturpolitisk kontekst 1878-1914, undersøger Vibe Nielsen de internationale strømninger, der var med til at motivere etableringen af Glyptotekets samlinger: Hvilke kulturpolitiske dagsordener reflekterer Jacobsens indsamlings- og udstillingspraksisser og hvordan anvendtes kunsten – og de rammer den udstilledes i – som pædagogisk redskab til at udbrede samtidens dannelsesidealer?

I en viderebygning af tidligere forskningsprojekter om etableringen og formidlingen af etnografiske og botaniske samlinger, stiftet i en tid præget af europæisk kolonialisme og eksotiserende fremstillinger af verden udenfor Europa, udfolder 'Passion eller Politik?' nye perspektiver på udviklingshistorien bag Glyptotekets samlinger og de samfundsmæssige strømninger, der var med til at forme dem.

Det tre-årige postdoc-projekt er støttet af Ny Carlsbergfondet og gennemføres i et samarbejde mellem Glyptoteket og Københavns Universitets Institut for Kunst og Kulturvidenskab.