Græske klassikere: Hippolytos
22. maj kl. 17-18.30

Få styr på dine græske klassikere og deres betydning for vores verdensopfattelse i dag.
Glyptotekets populære arrangementsrække vender tilbage og denne aften skal det handle om bogen ’Hippolytos’.
I samtale med psykolog og forsker i skam, Carsten René Jørgensen, vil bogens oversætter Marcel Lysgaard Lech og vært Tore Leifer vende dette klassiske oplæg til en problematisk familiesituation: en stedmor har forelsket sig i sin unge stedsøn.
Om ’Hippolytos’ Hvad sker der, når den midaldrende Fædra forelsker sig i sin unge stedsøn, Hippolytos? Kan følelserne få frit løb, eller må de undertrykkes? Kan en familie egentlig overleve et sådant tabubrud? Og må det nødvendigvis ende med et dødsfald? ’Hippolytos’ har det hele med: forelskelse, forbitrelse, fortrydelse – og måske en forsoning.
Euripides var tragediedigter i Athen og hans stykke ’Hippolytos’ blev opført første gang en forårsdag i 428 f.v.t. Her 2.500 år senere står de klare beskrivelser af voldsomme følelser og modstridende idealer dog stadig helt skarpt og viser stykket som moderne og evigt aktuel: Hvor langt må vi lade os styre af kærlighed? Af skam? Af hævn?
’Hippolytos’ har et langt efterliv igennem billedkunsten, skuespil, opera og film, men stykket har dog altid stået i skyggen af Euripides’ anden store klassiker, ’Medea’. Med denne nye oversættelse er håbet, at Hippolytos vil blive genlæst med fornyet interesse og med både fornøjelse og gru.
Græske klassikere Arrangementet er det sidste ud af tre, hvor græske klassikere udfoldes i en nutidig ramme i samarbejde med Hans Reitzels Forlag, som udgiver serien af nyoversatte græske klassikere.
På dagen sælges ’Hippolytos’ med 20% rabat.
Vært er Tore Leifer, redaktør ved Frederiksborg, Nationalhistorisk Museum, og forfatter til bl.a. ’Antikken omkring os’.
Medvirkende Carsten René Jørgensen, ph.d. og professor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet og tilknyttet Specialklinik for personlighedsforstyrrelser ved Aarhus Universitetshospital. Forfatter til bogen ’Skam – i spændingsfeltet mellem moralsk kompas og psykisk lidelse’ (2023).
Marcel Lysgaard Lech, ph.d. og lektor i klassisk græsk og oldtidskundskab ved Syddansk Universitet.
Pris og billetter
Billetten inkluderer entrébillet til museet hele dagen, så du kan opleve museets samlinger ifm. arrangementet.
Billetter refunderes ikke, men må gerne gives videre.
Spar penge ved at købe et årskort på samme dag, som arrangementet finder sted. Så får du en klækkelig rabat (tilsvarende museumsentréen). Henvend dig i museets billetsalg for at høre mere.
Billetter
Dato | |
---|---|
22. maj 2025 kl. 17.00-18.30 |

Planlæg dit besøg

Årskort til Glyptoteket
Køb et årskort og få fri entré til udstillinger og rabat på arrangementer, i museumsbutik og -café.

Picnic - museets café
Picnic har åbent i løbet af alle museets åbningsdage fra tirsdag til søndag og er placeret lige ved den smukke Vinterhave. Her serveres velsmagende frokostanretninger, desserter, kaffe og lækre drikkevarer.