Omvisning: Carls store kærlighed. Husets highlights
Søndagsomvisning kl. 14 på Glyptoteket

Fortællingen om Glyptoteket er uløseligt forbundet med brygger Carl Jacobsens store kærlighed til skulptur.
I 1888 skænkede han sin enorme samling af skulpturer og kunst til den danske stat og lagde kimen til Glyptoteket.
I dag rummer Glyptoteket en samling i verdensklasse af skulpturer fra antikken, den ægyptiske oldtid samt fransk og dansk skulptur fra det 19. og 20. århundrede, og på denne omvisning ser vi nærmere på et udvalg af bryggerens elskede skulpturer.
Billetter
Omvisningen er gratis, når entréen til museet er betalt. Omvisningsbilletter kan ikke forudbestilles, men afhentes i billetsalget på dagen. Der udleveres ikke billetter til grupper på mere end fem. Større grupper henvises til at booke en privat omvisning.
Planlæg dit besøg

Årskort til Glyptoteket
Køb et årskort og få fri entré til udstillinger og rabat på arrangementer, i museumsbutik og -café.

Picnic - museets café
Picnic har åbent i løbet af alle museets åbningsdage fra tirsdag til søndag og er placeret lige ved den smukke Vinterhave. Her serveres velsmagende frokostanretninger, desserter, kaffe og lækre drikkevarer.